Søren Kai Dresmer-Hansen

45 år, Trørød
 

 

Jeg er forretningschef i den lokale virksomhed Fournais Energi, der holder til i Vedbæk. Mit arbejdsliv har ét nøgleord: Iværksætteri. Jeg laver strategi- og ledelsestræning og Ledelses sparing (specialet er strategisk ledelse og sparring for topledelsen) , når der er behov for at sparre (fortroligt og privat) omkring det at være leder, i sit hele.

 Jeg er født og opvokset i Trørød, men har ligesom så mange andre været en tur inde og vende byen. Endelig har jeg også boet i Næstved, fordi jeg har en fortid i Garderhusar regimentet.

Jeg er far til en dejlig dreng. Derudover er jeg aktiv i godfar.dk og er meget optaget af fædres rettigheder. 

 

Mit yndlingssted i Rudersdal: Området omkring Trørød

 Er særlig glad for området omkring Trørød, hvor jeg bor. Jeg nyder at kunne bruge skoven, når jeg er sammen med min søn – men der mangler legepladser

Mærkesager:

Det moderne familieliv

Familien er basen, både mødre og fædre. For mig er det særligt vigtigt, at man indtænker fædre i alle børneinitiativer, at info-systemerne går til begge forældre og at der er tilgængelige og velholdte legepladser til de unge familier.

 

Det offentlige er til for borgerne

Det offentlige er til for borgeren – ikke omvendt! Det betyder for mig, at der hele tiden skal være fokus på den enkeltes retssikkerhed, og at afgørelser skal ose af ret og rimelighed.

 

Erhvervsvenlig kommune

Jeg sætter stor pris på at have mit daglige arbejde tæt på min bopæl. Det er jeg næppe den eneste, der godt kan lide. Derfor skal Rudersdal være et sted, hvor det er let at drive virksomhed.