Sund – hele livet

I Rudersdal har vi en velfungerende hjælp til genoptræning efter hospitalsudskrivning. Det er vi stolte af. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal konstant følge med i de nyeste teknikker og teknologier inden for genoptræning, således at borgere i Rudersdal hurtigere kan komme tilbage til hverdagen igen. Vi vil ligeledes søge at opbygge samarbejde med de lokale idrætscentre og foreningslivet herom.

Udendørs træningsstationer, som kan benyttes døgnet rundt, er med til at give fleksibilitet for den enkelte, således at man kan passe sin træning, når der er tid til det. Derfor vil vi meget gerne opsætte flere træningsstationer jævnt fordelt i kommunen. Dette skal naturligvis ske i dialog med idrætsklubberne.

Vi vil lægge pres på Region Hovedstaden for, at der oprettes flere hospicepladser i Rudersdal. Det er en kendsgerning, at der i vores område er akut mangel på hospicepladser. Danmark halter bagud på dette område, og det står værst til i vores region. Et hospice ser vi gerne drevet som et offentligt-privat samarbejde.

Derfor vil vi:

  • Sikre topmoderne genoptræning

• Arbejde for flere hospicepladser