Vores ervervsliv

  • Vi vil i forhold til vores nabokommuner være den mest erhvervsvenlige kommune og den kommune med størst tilfredshed blandt erhvervsdrivende
  • Vi sil sikre hurtig, effektiv og korrekt behandling af vores erhvervsvirksomheder og en markant hurtigere behandling af ansøgninger.
  • Vi vil sikre at udbud i Rudersdal udformes så også lokale virksomheder kan byde
  • Vi vil sænke dækningsafgiften markant

 

For os er Rudersdal er ikke blot et sted, vi bor, det er det sted, vi lever. Og vi ønsker et mangfoldigt og velfungerende erhvervsliv, som trives. Det kræver ikke mindst, at vilkårene for virksomhederne forbedres.

Behandlingen af erhvervsvirksomheder i Rudersdal skal vendes, så den kommunale administration opleves som en serviceminded medspiller og ikke et obstruerende bureaukrati. Det vil muliggøre kampagner for at tiltrække nye iværksættere og fastholde de nuværende virksomheder i Rudersdal. Men det kræver fokus og derfor bør kommunalbestyrelsens erhvervsudvalg fokuseres, så det kun beskæftiger sig med erhvervslivets vilkår – og ikke som i dag også med hele beskæftigelsesområdet som ledige og flygtninge.

Vi vil fastholde de lokale erhvervsområder, så vi i alle dele af Rudersdal har arbejdspladser og mulighed for at vi fx kan få lavet tømrerarbejde, fixet bilen eller have en lokal revisor eller advokat. Hvis vi ikke skaber de rigtige rammer, vil væksten i erhvervsliv og dermed også i skatteindtægter blot foregå i vores nabokommuner.

Men vi skal også se på de lokale virksomheders økonomiske vilkår. Derfor vil vi arbejde for at sænke dækningsafgiften markant. Dækningsafgiften er en helt unødvendig afgift på det at drive virksomhed i kommunen. Og vi vil sikre at udbud i Rudersdal udformes så lokale virksomheder bedst muligt kan deltage i udbuddet.