Einar Bolt, Skodsborg

Opstiller som kandidat for de Konservative i Rudersdal ved kommunalvalget den 18/11 2025

Lidt om mig selv

Gennem 36 år har jeg været gift med Rie, og sammen har vi to børn og fire børnebørn.

Inden da er jeg student fra Vestre Borgerdyd og har aftjent min værnepligt som musiker i Søværnets Tamburkorps.

Uddannelsesmæssigt er jeg Civiløkonom og min første erhvervsmæssige erfaring stammer fra Jernets Arbejdsgiverforening. Senere blev jeg administrerende direktør i FOF’s Landsorganisation. Sent i arbejdslivet blev jeg seminarieudannet lærer, og afsluttede min karriere som skolelærer på Vangeboskolen i Søllerød, hvor jeg primært havde de store klasser. Endelig er jeg fortsat aktiv i Studentersangforeningen.

Indtil 2016 boede jeg og min familie i Charlottenlund, hvorefter vi flyttede Skodsborg, hvor jeg indtil december 2024 var jeg formand for menighedsrådet i Vedbæk Kirke. Jeg er næstformand i Rudersdal Musikakademi, brugerrepræsentant på Hillerød Sygehus og i repræsentantskabet i Sygeforsikringen Danmark.

Inden vi flyttede til Skodsborg var jeg også talsmand for S-togs pendlerne.

Medregnet min tid i KU, har jeg været medlem af partiet i mere end 50 år.

Derfor stiller jeg op til Kommunalbestyrelsen

For at medvirke til en fortsat fremgang og forandring i Rudersdal Kommune. Efter flere år med et andet politisk flertal er der fortsat opgaver, der kan løses bedre.

Det jeg vil arbejde for / Mine personlige mærkesager

  • Focus på Kystbanen – herunder bedre tog
  • Ændring af prissætning på kirkegårdene – et værdigt eftermæle
  • Indførelse af pensionisttillæg på folkeoplysningens område
  • Fastholdelse af en grøn og attraktiv kommune
  • Et generelt løft af folkeskolen – herunder rekruttering og fastholdelse af gode lærere

Kontakt: einarbolt@gmail.com