Birgitte Schjerning Povlsen

Søllerød

Jeg er 1. Viceborgmester, formand for det midlertidige § 17-4 udvalg om Organisering, Rekruttering og Fastholdelse, medlem af Social og Sundhedsudvalg og Beredskabskommission mm.

Jeg bliver valgt til Kommunalbestyrelsen første gang i 1998, og jeg har deltaget uafbrudt frem til nu. De seneste 16 år som formand for Erhverv og Beskæftigelse, og Social og Sundhedsudvalg (12 år). 

Jeg er født og opvokset i Nærum, hvor mine forældre byggede hus på en bar mark tilbage i 1954. Jeg kender vores kommune særdeles godt, hvor jeg sammenlagt har boet 58 år i hhv. Nærum, Holte, Trørød og Birkerød.

I dag har jeg slået rødder i det ”gamle” Søllerød, hvor jeg bor sammen med min mand Torben Eriksen. Vores familie består af to børn og to børnebørn, hvoraf nogle er bosat i kommunen.

Mit værdipolitiske fundament: Rudersdal er en unik kommune, hvor vi er tæt på storbyen og lidt på landet.

Vores by- og boligstruktur understøtter os i, at opbygge en lokal tilknytning og lokalt fællesskab. Det er ganske særligt.

I tilgift har vi en større fælles kulturhistorie, der trækker tråde til verdenshistorien. Alt det skal vi passe rigtig godt på.

 Min civile baggrund: Jeg uddannet cand. phil. i Europæiske Folkelivsforskning. Jeg mange års erhvervserfaring fra både det private erhvervsliv og det offentlige. Min hovedbeskæftigelse har handlet om at kompetenceudvikle ledere og medarbejdere.

 Min store fritidsinteresse er lokalpolitik krydret med kulturhistorie og friluftsliv, samt en aktiv bestyrelsespost i Historisk Topografisk Selskab for Søllerødegnen

Jeg træffes på mail: bsp@rudersdal.dk