Handicap

Rette hjælp. Første gang

  • Loft over sagsbehandlingstiderne
  • Etablering af uafhængig kommunal ombudsmand
  • Respekt om speciallægeerklæringer
  • Ved afslag skal der et sæt ekstra øjne på sagen
  • Maksimum antal sager pr. sagsbehandler

Borgere med handicap fortjener et liv med værdighed og muligheder. Vi har som samfund et ansvar for at sikre, at et medfødt handicap aldrig må betyde, at man ikke kan opnå ens drømme og mål i livet. Det handler for os om at sikre, at alle medborgere har mulighed for at få det liv, som de ønsker.

Samtidig mener vi, at borgere med handicap skal have den hjælp, pleje og omsorg, de har behov for, for at få deres hverdag til at fungere med respekt for det enkelte menneske. For vi skal huske på, at vi alle er forskellige og har forskellige behov. Det gælder også borgere med handicap.