Sure udligningsdag

Den 23. september er dagen hvor vi i Rudersdal stopper med selv at kunne bruge vores skatteindtægter. De går til andre kommuner.

Den 23. september og året ud bliver samtlige Rudersdals indtægter sendt ud af kommunen og videre til andre kommuner. Det drejer sig om ikke mindre end 1.3 milliarder kroner, svarende til mere end 25% af kommunens samlede indtægter. Det er konsekvensen af den udligningsordning, Socialdemokratiet og Venstre har vedtaget.

Det Konservative Folkeparti er imod aftalen og markerer torsdag d. 23. september vores utilfredshed ved at gå på gaden og tale med borgerne om udligningens konsekvenser.

Udligningen har direkte indflydelse på din og min hverdag. Når man fjerner en fjerdedel af Rudersdals indtægter har det konsekvenser for kvaliteten af vores skoler, serviceniveauet i vores hjemmepleje og standarden af vores idrætsfaciliteter.

I Det Konservative Folkeparti er vi ikke imod udligning. Der er helt klart behov i andre kommuner f.eks. til pleje af ældre, pasning af børn og infrastruktur, som vi i Rudersdal naturligvis skal være med til at finansiere. Men der skal være ret og rimelighed i tingene. Den nuværende udligning rammer vores kommune helt urimeligt hårdt.

Når man bliver tvunget til at udskrive en check på 1.3 milliarder kroner skal der være gennemsigtighed om hvordan, man er nået frem til det beløb, og hvad pengene går til. Udligningen skal bygge på rimelighed og på gennemskuelige principper.  Udligningen må aldrig blive en sovepude for at lade stå til i den enkelte kommune – hverken for de der modtager eller os der betaler! Vi skal have en udligningsordning, der holder os alle på dupperne.

I Det Konservative Folkeparti i Rudersdal er vi både pragmatiske og resultatsøgende, og vi vil arbejde konstruktivt videre på at indfri alle vores ambitioner for borgerne i Rudersdal – på trods af udligningen.

Vil du læse mere om udligning og Rudersdal https://rudersdal.konservative.dk/wp-content/uploads/sites/14/2021/10/Udligning-Rudersdal.pdf