Elisabeth Ildal, Gl. Holte

Genopstiller som kandidat for de Konservative i Rudersdal ved kommunalvalget den 18/11 2025

Lidt om mig selv

Jeg har boet 35 år i Rudersdal Kommune. 33 år i Vedbæk og de sidste 2 år i Gl. Holte. Jeg har 3 voksne børn og 6 børnebørn i alderen 1-5 år. Jeg er uddannet Cand. Jur. fra Københavns Universitet og jeg blev valgt til Kommunalbestyrelsen første gang i ved KV13, genvalgt ved KV17 og KV21. Min fritid går naturligvis med mine børnebørn og så træner jeg en del bordtennis. Jeg er flere gange verdensmester i bordtennis for parkinsonramte.

Jeg har stiftet Bordtennisklubben Vedbæk, Cure4Parkinson, Rudersdal Neuro Bordtennis Center, medstifter af Rudersdal Padleklub og så sidder jeg i bestyrelsen for Parkinson’s Europe hvor jeg er talerør for 1,3 Mill. mennesker i Europa, ramt af Parkinson.  

Derfor vil jeg i Kommunalbestyrelsen

Efter næsten 12 år i Kommunalbestyrelsen, lykkedes det endeligt, at få prioriteret idrætten med Holtehal 3, kunststof til fodbold, udvalg til udvikling af Birkerød og Paddel i Vedbæk og på Rundforbi. Vi er slet ikke færdige og som frivillig idrætsleder- & træner gennem mange år, vil jeg naturligvis gerne være med til en videreudvikling af området, til gavn for vores ældre og øvrige borgere med funktionsnedsættelser. Idræt- & Kultur bringer fællesskaber.

Gennem de sidste snart fire år har jeg som kommunalbestyrelsesmedlem kæmpet for mine værdier og mærkesager og oplevet, hvor meget man kan få gennemført. Derfor vil jeg gerne arbejde videre med mine mærkesager efter kommunevalget til efterår.

Det jeg vil arbejde for / Mine personlige mærkesager

  • Idræt- & Kultur samt Civilsamfund for alle, hvor Kommunen er en aktiv medspiller.
  • Børn og ældre skal prioriteres med kvalitet og faglighed.
  • Mere direkte dialog mellem borger og Kommune.
  • Nedsættelse af grundskylden og en ansvarlig økonomi.

Kontakt: elisabeth@ildal.com

Elisabeth er også på Facebook: https://www.facebook.com/elisabeth.ildal/