Knud Skadborg, Birkerød

Genopstiller som kandidat for de Konservative i Rudersdal ved kommunalvalget den 18/11 2025.

Lidt om mig selv

Jeg er opvokset i Varde og kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Jeg har fire børn sammen med min kone Hanne. Vi har boet i Birkerød siden 2004. 

 Jeg har arbejdet 10 år i Miljø- og Energiministeriet og 15 år i Team Danmark i forskellige lederstillinger. Jeg har bl.a. været med til at udvikle talentarbejdet i dansk idræt sammen med kommunerne og forbundene.

Derfor vil jeg i Kommunalbestyrelsen

Idrætten har altid fyldt meget i mit liv, både som udøver, træner, frivillig og professionel leder. I 2006 startede jeg Rudersdal Fægteklub. Jeg arbejder i dag som selvstændig ledelsesrådgiver inden for international eliteidræt.

Jeg har været formand for Kultur- og Fritidsudvalget siden 2022, og er stolt af revitaliseringen af kultur- og fritidslivet i Rudersdal. Blandt de mange de flotte resultater vil jeg fremhæve ny Holte Hal 3, ny museumsstrategi, det kommende Vedbæk Museum, det nye Gl. Holtegaard, kunstgræs på Rundforbi, ny tennishal på Rundforbi, etablering af padelbaner i Vedbæk og på Rundforbi, udvikling af Mantzius som kulturhus, igangsætning af helhedsplan for Birkerød Idrætscenter, det nye Holte Bibliotek og renovering af en lang række faciliteter.

Vi skal fortsætte med at udvikle rammerne for vores lokale fællesskaber, så Rudersdal både er det bedste sted at bo og at leve.

Som byrådsmedlem de sidste fire år har det i den grad inspireret mig, hvor meget der er blevet gennemført inden for de værdier, som jeg arbejder for. Derfor genopstiller jeg for at arbejde videre med de projekter, som vi har gang i.

Det jeg vil arbejde for / Mine personlige mærkesager

Jeg er særligt optaget af, at vi skal give vores børn og unge den bedst mulige start på livet og vores ældre en god og tryg alderdom, og at vi alle fastholdes i fællesskaber hele livet. 

På et senere tidspunkt vil jeg være mere konkret med de mærkesager, som jeg vil kæmpe videre med at få gennemført.

Kontakt: Jeg kan træffes på mail: knud_skadborg@hotmail.com

Du må også gerne kontakte mig via mobilen: 29 24 65 48